De varme sommerdage giver anledning til hyggelige aftener på terrassen, men det kan være svært at falde i søvn i sommervarmen. Varmen i soveværelset kan være frustrerende, da det kan gå ud over søvnen.

Der findes flere forskellige ting, du selv kan gøre for at få bugt med varmen i soveværelset. Få tips og råd til at køle soveværelset bedst muligt ned her i artiklen.

Sådan køler du nemmest soveværelset ned

Du kan nemt og hurtigt køle soveværelset godt ned ved at åbne op til gennemtræk i boligen. Lige inden sengetid åbner du vinduerne i hele boligen, så der bliver luftet godt ud. Efter 5-10 minutter er soveværelset kølet ned til en mere udholdelig temperatur. Det nedkølede soveværelse kan gøre det meget nemmere at falde i søvn.

Det er dog vigtigt at vide, at soveværelset bliver varmere i løbet af natten.  

Forebyg et varmt soveværelse med en hvid parasol

I løbet af en varm sommerdag står solens stråler direkte ind på boligen. Solen kan derfor nå at varme soveværelset godt op på en sommerdag. Det kan være svært at køle soveværelset ned, hvis det har stået i direkte sol det meste af dagen. Det kan derfor løses ved at bruge solafskærmning til at forebygge et varmt soveværelse.

Du kan sætte forskellige former for afskærmning op foran vinduet til soveværelset for at holde solens stråler ude af værelset.

Du kan skærme for solen med en hvid paraply eller parasol. Den hvide farve på parasollen er ideel til solafskærmning, da den reflekterer solens stråler. Parasollen forhindrer altså, at de varme solstråler når ind til soveværelset. En sort parasol vil derimod have den modsatte virkning, da den absorberer solens stråler.

Parasollen eller paraplyen kan med fordel placeres udenfor for soveværelsets vindue. Parasollen stopper solens stråler og forhindrer, at soveværelset bliver varmet op i løbet af dagen. Parasollen kan også placeres på din altan for at skygge for solens varme stråler.     

Andre måder at køle soveværelset

Der findes mange forskellige muligheder for at køle soveværelset ned. Nogle af mulighederne er dyre, mens andre muligheder bare kræver en åben dør.

Hvis varmen generer din søvn, kan du overveje følgende muligheder:

  • Åbne vinduer om natten giver en dejlig frisk brise i rummet
  • Åbne døre i huset giver et bedre indeklima i hjemmet, og desuden kan du åbne op til gennemtræk
  • Åbne udluftningsventiler i vinduesrammen suger den varme luft ud af soveværelset
  • Aircondition hjælper med at holde temperaturen nede om natten
  • Sov med dynebetræk for at mindske varmen fra dynen
  • Køl ned med et koldt bad inden sengetid.

Det skal du være opmærksom på

Når du vælger at køle soveværelset ned, skal du være opmærksom på ulemperne ved de forskellige udluftningsmetoder.

Det kan være, at du lader vinduerne stå åbne i løbet af natten. Her er det dog vigtigt, at du er opmærksom på tyveri. Det er nemt for tyvene at komme ind i hjemmet om natten, hvis vinduerne står åbne. Der findes derfor både kroge, hasper og beslag, der kan sikre dit hjem mod indbrud. På den måde kan vinduet stå på klem uden risiko for indbrud.

Du kan også overveje at købe et myggenet til vinduerne. Lyden af myggen, der summer i øret, er næsten lige så frustrerende som nattevarmen. Myggenettet holder altså både myg og andre insekter ude af soveværelset.

Inden du investerer i en aircondition, kan det også være godt at vide, at det er en dyr investering.

En aircondition koster meget i strøm og installation, og desuden kan luften fra en aircondition genere slimhinderne.