Der findes rigtig mange meninger om, hvordan man bedst passer på sine tænder, og hvordan de nemmest kommer til at se frygtelige ud. Som med så meget andet skidt og kanel, kan det være vanskeligt at finde ud af, hvad man skal lytte til. Vi har derfor konsulteret Tandlægerne NordSmil for at skille fup og fakta.
Nummer 1: Cola ætser tænderne
Svaret hertil er ikke hverken et klart ja eller nej. Cola ætser som sådan ikke dine tænder, men! Hvis du har et overdrevet forbrug, kan det ætse emaljen og give skader eller syreskader. Det er dog ikke kun cola, som er synderen, men juice, kaffe, cider og andet syreholdigt, der kommer i kontakt med tænderne.
Nummer 2: Man skal børste hårdt for at få skidtet ud
Nej. Nej, for pokker. Faktisk risikerer du kun at skade dine tænder på denne måde! Mange får endda at vide af deres tandlæge, at de børster for hårdt og skal børste blidere og gerne gøre brug af en blødere tandbørste. At børste hårdt slider tænder og tandkød. Kan du ikke finde balancen, så invester i en elektrisk tandbørste med tryk-indikator, som lyser ved for hårdt tryk.
Nummer 3: Noget tyggegummi kan erstatte tandbørsten
Hverken sukkerfrit tyggegummi, tyggegummi beriget med f.eks. calcium eller andet tyggegummi kan erstatte din tandbørste. Tandbørsten renser og vil altid være meget mere effektiv end tyggegummiet. Tyggegummi skal betragtes som et værn mod dårlige ånde eller en beskæftigelse til munden. Aldrig som en erstatning til din tandbørste.
Nummer 4: Kun slik og kager giver huller
Nej, dette er ikke korrekt. Også frugt med sukkerindhold kunne principielt give huller i tænderne. Men! Når der bliver peget fingre ad slik og kager (samt sodavand), er det naturligvis fordi, at koncentrationen af sukker er meget høj – ligesom noget slik kan klistre fast og sidde og gøre mere skade.
Nummer 5: Naturtandpasta er bedre for dine tænder
Nej. Ofte er denne type tandpasta faktisk uden fluor, som er det, der beskytter dine tænder i tandpastaen. Alle tandlæger anbefaler tandpasta MED fluor. Undgå desuden gerne tandpastaer med triclosan, som kan være hormonforstyrrende.