Det danske forår kan byde på lidt af hvert, så det kan være svært at finde det helt rette tøj til årstiden. Det kan være svært at finde inspiration online, da mange kilder kommer fra andre lande, som byder på mere lune forår. Hvad for noget tøj skal man have på i det danske forår? 

Hvad byder foråret på? 

En af udfordringerne ved foråret i Danmark er, at vejret kan skifte fra sol til regn til sne i løbet af en eftermiddag. Man kan ikke regne med noget, og det er ikke engang sikkert, at vejrudsigten kan forudse vejrets mange humørsvingninger. Det ene øjeblik kan du mærke solen på din hud, det næste øjeblik begynder det at regne, så stopper regnen men de grå skyer bliver, og måske kommer solen så igen. Det er det samme, hver gang det er tid til at skifte fra vinter til sommer. Men det er alligevel muligt at vælge det rette forårstøj. Du kan finde inspiration til dig forårstøj og meget mere på https://www.inspirationtilhverdagen.dk/. 

Lyse farver 

Forårstøj skal uden tvivl være i lyse farver! Det er perfekt til de tidspunkter, hvor solen skinner, og det er en smuk kontrast til de dage, hvor skyerne er mørke. Du skal ikke være bange for at lægge de neutrale farver til side, og hoppe i nogle fine pastelfarver. Det er hyggeligt, det er elegant, og det er uden tvivl forårstøj. Blomstrede mønstre er også noget, der er populært i foråret; du kan matche med den natur, der springer ud omkring dig. Vi har tilbragt nok tid omhyllet af vinterens mørke og kulde, gemt væk i store halstørklæder og sorte vinterjakker. Nu er det tid til lyse farver og et fantastisk forår! Gem vinterens mørke farve og tunge tøj væk, så du kan nyde foråret i fuld drag. 

Til al slags vejr 

Fordi foråret kan byde på alt slags vejr, består det rigtige sæt forårstøj af et nøje sammensat miks. Du kan snildt beholde de lange bukser på endnu; den danske sommer er knap varm nok til shorts, så dem får du ikke brug for i foråret. Det kan være sværere med trøjerne. Det bedste, du kan gøre, er at have en T-shirt på, og så endnu en trøje udenover den, såsom en cardigan eller en sweater. På den måde kan du tage overtrøjen af, hvis det bliver for varmt, eller tage den på, så det bliver koldt. Hvis du har en flot regnjakke, kan du sagtens gå med den hele foråret, så du er forberedt på de pludselige regnbyger. 

Forårstøj til dig 

Danmark er ikke kendt for sit gode vejr, men vi har så meget andet godt, at vi sagtens kan klare forårets svingende vejr. Man tager ikke skade af lidt regn, lidt sne, lidt vind og lidt sol, eller hvad end ellers foråret kan finde på. Vælg tøj i lyse farver, vælg lag på lag, så du kan tilpasse det efter temperaturen, og vær klar til at nyde alle de skønne ting, som foråret byder på.